Martin Andersen

Hos Nimmi blev jeg mødt med forståelse, tålmodighed og kyndig vejledning, og langsomt fik Nimmi og hans dygtige assistenter lagt låg på min angst takket være deres pædagogiske professionalisme.

Under et rutinetjek hos Nimmi beklagende jeg mig over tilbagevendende spændinger i kæben og tindingerne. Et nærmere kig afslørede, at jeg havde overbid og derfor ikke kunne bide ordentligt sammen. Det var noget, man burde havde opdaget og behandlet i folkeskolen, og som nu krævede en større behandling med bøjle over et par år. Hvis jeg altså ville. Men valget mellem et anmassende overbid resten af livet eller beskæmmende togskinner i en alder af 33 år virkede som valget mellem to onder.

Heldigvis er der sket meget siden folkeskoledagene, og da Nimmi fortalte, at han skam selv havde bøjle på, blev jeg helt paf. Dét havde jeg slet ikke lagt mærke til, mens vi talte sammen. Nimmi gav mig en afslappet introduktion til Invisaligns koncept og de mange forbedrende muligheder, det rummede for mine tænder.

Via den trinvise udskiftning af bøjler ville jeg gradvist få mit overbid tilbage i geled med et minimum af ubehag. Og da bøjlerne er både formstøbte og gennemsigtige, blev min forfængelighed også overvundet. Endda med den bonus, at jeg samtidigt kunne få fixet min skæve fortand, som jeg efterhånden havde lært at leve med. Pludselig virkede projektet således overkommeligt, og jeg forstod, at skulle chancen for nogensinde byde sig for at få kureret overbidet, var det nu.

Bøjlerne blev inden længe en del af min dagligdag. Ofte kunne jeg fare op i et chok, fordi jeg troede, at jeg havde glemt at tage dem på. Det havde jeg dog ikke, jeg kunne bare ikke mærke dem, da bøjlerne efterhånden føltes som om, de gik i ét med min mund. Man får hurtigt sin egen teknik til at tage bøjlerne af og på, når man skal spise, og jeg mindes ikke, at andre mennesker nogensinde har bemærket dem. Tværtimod er folk kun blevet positivt overrasket, endda betaget, når jeg har smilt bredt og peget på bøjlerne.

I dag har min behandling næsten nået sin ende. Jeg har fået et flot smil igen og kan nu bide sammen uden problemer. Invisalign har uden tvivl været en succes-oplevelse for mig, og jeg har svært ved at forestille mig fremtidens tandlægepraksis uden denne behandling”.

Mvh. Martin Andersen

martin-andersen-01 martin-andersen-02
FØR billede Efter billede
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.